Spring videre til hovedindholdet

Opdel et vareparti i mobilvisningen

Denne artikel viser, hvordan du opdeler en varepartilinje på en indkøbsordre i mobilvisningen, så den bliver til to varepartier, fx med hver sit batch-nummer. Den er til dig, der modtager varer på lageret med en telefon eller tablet.

Opdel en varepartilinje

  1. Tryk på Modtag ordre på startskærmen.

  2. Tryk på Indkøb.

  3. Tryk på indkøbsordren. Du kan søge efter den i feltet øverst.

  4. Tryk på + ud for varearten under Vælg varepartier til levering. Varepartierne vises under Nuværende varepartilinjer på ordren.

  5. Tryk på det vareparti, du vil opdele. Dialogen Opdatér vareparti åbner.

  6. Tryk på Mængde.

  7. Skriv den mængde, der skal være på det nye vareparti.

  8. Tryk på Opdel linje. Der kommer et flueben ved punktet.

  9. Udfyld Batch-nummer og Dato: Bedst før, hvis det nye vareparti har sine egne.

  10. Tryk på Gem.

Opdel linje er overstreget, indtil du har skrevet en mængde i trin 8.

Det nye vareparti vises under Nuværende varepartilinjer på ordren.

Hvis du ikke kan opdele linjen

Du kan kun flytte den mængde, der er tilgængelig. Hvert vareparti viser Tilgængelig på sit kort under Nuværende varepartilinjer på ordren. Står der fx Tilgængelig: 0 stk, er hele varepartiet valgt på andre ordrer, fx en salgsordre.

Prøver du at flytte mere end det tilgængelige, får du fejlen "Der er ikke nok tilgængeligt på lageret!", når du trykker på Gem. Øverst i dialogen står der "Der opstod en fejl!".

Før du kan flytte den valgte del, skal valget fjernes på den ordre, hvor varepartiet er blevet plukket.

Besvarede dette dit spørgsmål?