Bemærk: Kun den person, der ejer virksomhedskontoen i tracezilla, kan oprette abonnement og tilføje tillægsmoduler. Hvis du vil oprette nye brugere, kan du se vejledningen her.
For at se og ændre dit abonnement eller din betalingsmetode skal du gå til Virksomhedsindstillinger > Abonnement. Her kan du også se dine fakturaer fra tracezilla og administrere brugere.
Abonnement
Faktureringsoplysninger
Her kan du administrere jeres faktureringsoplysninger. Du kan fx ændre den mailadresse, som tracezilla sender fakturaer til. Du kan også opdatere jeres virksomhedsadresse.
Abonnementsplan og tilføjelser
Her kan du foretage ændringer i jeres abonnement. Du kan eksempelvis tilføje tillægsmoduler (Opgaver & Kontroller, Powerpack, B2B Commerce samt Forbind). Prisoversigten giver dig overblik over priserne og eventuelle rabatter.
Du kan se en oversigt over tracezillas priser her.
Betaling
Du sendes videre til Stripe, hvor du kan tilføje eller opdatere din betalingsmetode.
Abonnementsfakturaer
Her finder du alle fakturaer fra tracezilla. Læs mere om fakturaerne fra tracezilla her.
Brugere og adgang
Brugere
Her får du overblik over alle brugere, der er tilknyttet jeres virksomhedskonto. Du kan ændre en brugers rolle eller fjerne en bruger. Klik på en bruger for at åbne opdateringsvinduet. Du ændrer rollen ved at vælge en anden rolle i dropdown-menuen.
Hvis du vil fjerne en bruger, skal du vælge Fjern fra organisationen i dropdown-menuen.
Roller og tilladelser
Her kan du redigere rettigheder for de forskellige roller. Indstillingerne er opdelt i fire kategorier: Synlige menupunkter, Startside, Adgangsbegrænsninger og Mobil startskærm.
Synlige menupunkter
Her kan du vælge, hvilke menupunkter der skal være synlige for hvilke roller.
Startside
Her kan du vælge, hvilken startside der skal vises for de forskellige brugerroller.
Adgangsbegrænsninger
Her kan du administrere adgangsbegrænsninger for de forskellige roller.
Mobil startskærm
Her kan du vælge, hvilke menupunkter der skal være synlige for hvilke roller.
Updated date: 2025-12-09 11:00:00


