Et salgsforecast er en funktion, hvor du registrerer eller beregner dit forventede fremtidige salg, så systemet kan hjælpe med at planlægge produktion og indkøb. På baggrund af forecastet kan tracezilla beregne, hvilke råvarer, emballager og færdigvarer du får brug for.
Indtast salget manuelt
Brug denne metode, hvis du allerede kender de forventede salgstal.
Vælg Salg øverst til højre.
Vælg dit scenarie i filteret til venstre.
Vælg periodeinddeling i filteret til venstre.
Vælg start- dag, -uge eller -måned øverst til højre.
Vælg, hvilke varer du vil indtaste tal for, i filteret Metode til udvælgelse af varearter.
Vælg eventuelt en kunde i filteret til venstre. Vælger du ingen kunde, noteres det forventede salg generelt.
Indtast de forventede salgstal i de gule felter. Tallene gemmes automatisk.
Importér salgstal
Brug denne metode, hvis du har mange varer eller allerede arbejder med data i Excel. Forecaster din kunde selv sine indkøb og sender dem som fil, kan du kopiere antallet ind i skabelonen. Du kan også hente skabelonen ud, efter der er indtastet eller estimeret tal, for at få overblik over de data, der ligger i scenariet.
Vælg Salg øverst til højre.
Vælg scenarie, periodeinddeling og startperiode i filtrene.
Klik på Importér, og vælg Hent importskabelon.
Udfyld salgstallene i filen, og gem den lokalt.
Gå tilbage til tracezilla, og klik på Upload i det dialogvindue, du hentede filen fra.
Når salgstallene er indlæst, står meddelelsen "Succes. Filen blev importeret" i dialogvinduet.
Kolonner i importskabelonen
Kolonne | Forklaring |
Varenr. | Din virksomheds eget varenummer, som det forventede salg skal registreres på. |
Vareart | Valgfrit. Vareartens navn, der matcher varenummeret. Feltet er automatisk udfyldt, hvis der allerede var indtastet eller estimeret for varearten, inden du hentede skabelonen. |
Kunde | Virksomhedsnavnet på den partner, du forventer vil købe varen. |
Bevægelsesdato | Den dato, det forventede salg registreres på. Kender du ikke den specifikke dag, kan antallet registreres på mandagen i ugen eller den første dag i måneden. |
Enhed | Valgfrit. Vareartens enhed, for eksempel kolli, stk, kg eller liter. Feltet er automatisk udfyldt på samme måde som Vareart. |
Forventet | Det antal, du forventer at sælge af varearten til den angivne kunde på den angivne bevægelsesdato, i vareartens enhed. |
Beregn forecastet automatisk
Brug denne metode, hvis systemet skal beregne forventet salg ud fra historiske data.
Vælg eventuelt en kunde.
Klik på Estimer forecasts.
Vælg beregningsgrundlag.
Angiv eventuelt en tendens, der skal beregnes oven i de hentede salgstal.
Klik på Beregn.
Du kan vælge mellem tre beregningsgrundlag:
Nuværende forecast i perioden: Bruges, hvis der allerede er indtastet tal eller oprettet faktiske salgsordrer, som du vil beregne en tendens oveni.
Samme periode forudgående år: Henter salgstal for den valgte periode året før. Er der valgt marts 2026, hentes salgstal fra marts 2025.
Periode af samme længde, forud for perioden: Er der valgt februar, marts og april, henter tracezilla salgstal fra november, december og januar.
Estimér ikke salg for alle kunder generelt og for specifikke kunder i samme scenarie. Salgstallene for alle kunder indeholder allerede salget til den specifikke kunde, så du risikerer kunstigt høje estimater.
Rækker i salgsforecastet
Række | Forklaring |
Ordret | De salgsordrer, du allerede har tastet under Salg > Ordrer. |
Tilbud | De salgstilbud, du allerede har tastet med statussen Tilbud. |
Forventet | Her taster du dit forventede salg for varearten, eller du lader tracezilla estimere det. Det er den eneste række, du kan taste i. |
Næste skridt
Når salgsforecastet er på plads, kan du estimere forsyningen og oprette ordrer. Se Estimer forsyning og opret ordrer fra forecasting.