Problem
Du vil annullere en indkøbsordre, men muligheden mangler, eller du får en fejlmeddelelse, når du forsøger.
Hvorfor sker det
Du kan kun annullere indkøbsordrer, hvor det eller de varepartier, som er oprettet på ordren, ikke er disponeret på (dvs. valgt på) efterfølgende ordrer, fx en produktionsordre, en salgsordre eller et lagerflyt.
Hvis en del af et vareparti er disponeret på en anden ordre, får du i stedet fejlmeddelelsen "Antal tilgængelig på varepartiet kan ikke være mindre end 0" sammen med en angivelse af, hvilket vareparti fejlen omhandler. Fejlmeddelelsen viser kun ét vareparti ad gangen, så du kan opleve at få fejlen flere gange, indtil du har fjernet alle disponeringer af ordrens varepartier.
Sådan løser du det
Annullér ordren
Gå ind på den indkøbsordre, du vil annullere.
Klik på den lilla handlingsknap i øverste højre hjørne.
Vælg Annullér ordre i dropdown-menuen:
NB: Hvis muligheden for at annullere ordren mangler, er den blevet skjult i basisindstillingerne for indkøbsordrer i Virksomhedsindstillinger. Du kan læse mere om virksomhedsindstillinger for indkøbsordrer.
Fjern disponeringer, hvis du får en fejlmeddelelse
Klik på den blå knap i højre side af varepartilinjen på indkøbsordren, og vælg Gå til vareparti:
Se alle bevægelser for varepartiet nederst på siden:
Gå til hver af ordrerne, og fjern varepartiet.
NB: Hvis varepartiet er brugt på en salgsordre, der allerede er faktureret, skal du kreditere fakturaen, før du kan fjerne varepartiet fra salgsordren. Afslut derefter salgsordren ved at vælge det korrekte vareparti, og opret en ny faktura.
Når alle disponeringer er fjernet, må der kun stå den indgående indkøbsordre tilbage i bevægelserne for varepartiet. Herefter kan du annullere indkøbsordren.


