Hvad er Kommentarer?
Under Kommentarer kan du se og arbejde med de kommentarer, medarbejderne har skrevet i forbindelse med undersøgelsen.
Kommentarerne supplerer de øvrige resultater med kvalitativ feedback og kan hjælpe dig med at forstå, hvad der ligger bag medarbejdernes besvarelser.
Sådan finder du Kommentarer
Log ind på Woba Suite
Vælg Resultater i menuen til venstre
Vælg den undersøgelse, du ønsker at se resultater for
Vælg Kommentarer
Du får nu vist kommentarerne fra den valgte undersøgelse.
Hvad kan jeg se under Kommentarer?
Hvad kan jeg se under Kommentarer?
I oversigten kan du blandt andet:
Se medarbejdernes kommentarer
Se hvilken afdeling kommentaren kommer fra
Se hvilket spørgsmål og hvilken kategori kommentaren vedrører
Se kommentarens sentiment
Søge i kommentarer
Filtrere efter Sentiment og Svarstatus
Gemme relevante kommentarer
Besvare kommentarer
Se Direkte beskeder
Downloade kommentarer
💡 Tip: Brug filtrene øverst i Resultater, hvis du vil fokusere på kommentarer fra bestemte afdelinger, kategorier eller andre relevante grupper. Se hvordan filtrering fungerer her.
Filtrer og find relevante kommentarer
Brug Søg i kommentarer til at finde kommentarer med bestemte ord eller emner.
Du kan også bruge Sentiment og Svarstatus til at indsnævre listen og eksempelvis fokusere på bestemte typer feedback eller kommentarer, der endnu ikke er besvaret.
Hvis du vil vende tilbage til en bestemt kommentar senere, kan du gemme den ved hjælp af bogmærkefunktionen i venstre side under ''Gem''.
Besvar kommentarer og se Direkte beskeder
Du kan besvare relevante kommentarer direkte fra oversigten. Når der opstår en dialog på baggrund af en kommentar, kan du finde samtalen under Direkte beskeder.
Her kan du se beskedhistorikken og fortsætte dialogen direkte i Woba.
Hvis undersøgelsen er anonym, forbliver medarbejderen anonym i dialogen.
Download kommentarer
Klik på Download kommentarer, hvis du ønsker at eksportere kommentarerne og arbejde videre med dem i f.eks. Excel eller Sheets.
Det kan eksempelvis være relevant, hvis kommentarerne skal bruges til yderligere analyse eller deles som en del af det videre arbejde med undersøgelsens resultater.


