Hos personer med immundefekt er kroppens immunforsvar svækket.
Det medfører hyppigere, sværere og længerevarende infektioner.
Hos personer med immundefekt ses også en øget forekomst af autoimmune tilstande og kræftsygdomme. Ved autoimmun sygdom retter antistoffer i blodet sig mod nogle af kroppens proteiner.
Primær immundefekt
Primær immundefekt forkortes PID. Tilstanden er medfødt og kan enten være arvet eller være resultat af en nyopstået ændring i generne. Der findes cirka 350 forskellige typer af primære immundefekter og netop en immundefekt er årsagen til, at man får hyppige gentagne infektioner.
Sygdommen kan vise sig med forskellig aktivitet gennem livet. De fleste får diagnosen som børn, men immundefekten kan også først vise sig i voksenlivet. Almindelig variabel immundefekt forkortes fra engelsk til CVID (Common Variable ImmunoDeficiency) og det er den mest almindelig immundefekt
