Almindelig variabel immundefekt kaldes på engelsk Common Variable Immundeficiency og forkortes CVID.
Årsag
Personer med CVID har lave niveauer af IgG og IgA, mens niveauerne af IgM kan variere. Antallet af B-celler kan være normalt, men hvis B-cellerne ikke modnes til plasmaceller, vil der ikke blive dannet tilstrækkeligt med antistoffer. Antallet af T-hjælperceller kan også være utilstrækkeligt, hvilket gør, at immun- forsvaret ikke yder kroppen optimal beskyttelse.
Forekomst
Sygdommen er sjælden; i en befolkning på 20.000 vil én person få diagnosen. Blandt de forskellige typer af primære immundefekter er CVID den hyppigst forekommende.
Symptomer
CVID viser sig ved hyppige, langvarige eller tilbagevendende infektioner i ører, bihuler, næse, luftrør og/eller lunger. Hos nogle er der tale om milde symptomer, hos andre er der sværere symptomer.
Symptomerne er ikke altid tydelige. Personer med CVID udvikler langtfra altid feber ved en infektion, ligesom det ikke altid kan måles ved en blodprøve, at der er tale om en infektion. Derimod er et almindeligt symptom vedvarende træthed. En del rammes af tilbagevendende morgenhoste med gult eller grønligt slim. Det kan tyde på en kronisk infektion. Nogle udvikler autoimmune sygdomme og kroniske betændelsestilstande.
Diagnose
Diagnosen stilles på baggrund af sygehistorien. Ved hjælp af blodprøver kan man undersøge mængden af celler og antistoffer i blodet. Man kan undersøge om de hvide blodlegemer reagerer og fungerer, som de skal. Endelig kan man måle, om der er dannet antistoffer efter vaccination. Ved at gentage blodprø- verne kan man finde ud af, om tilstanden er forbigående eller blivende.
Arvelighed
Primær immundefekt og herunder CVID er ofte arvelig. Flere familiemedlemmer kan derfor have sygdommen, selv om symptomerne godt kan være forskellige.